top of page

CHÂTEAU ANGÉLUS

Nogle af de bedste jorde i Saint Émilion er dækket af Château Angélus (Premier Grand Cru Classé A) og slottets 39 ha vinmarker. Markerne er tilplantet med 50 % Merlot, 47 % Cabernet Franc og kun 3 % Cabernet Sauvignon.  Læs mere

Udklip.PNG
Wines
Angelus 2.jpg
Anchor Leroy

Château Angélus

taittinger-logo.jpg

Region: Bordeaux, Saint-Émilion

Ejer: Hubert de Boüard

angelus.com

IMG_6281.jpeg

Nogle af de bedste jorde i Saint Émilion er dækket af Château Angélus (Premier Grand Cru Classé A) og slottets 39 ha vinmarker. Markerne er tilplantet med 50 % Merlot, 47 % Cabernet Franc og kun 3 % Cabernet Sauvignon. Der er en fortsat stigning i andelen af Cabernet Franc i vinmarkerne, hvilket naturligt også gør sig gældende i den endelige blanding. Château Angélus var en af de tidligste fortalere for Cabernet Franc i Saint Émilion. Ikke fordi man troede, at den ville forbedre vinens kvalitet, men mere fordi, at det oprindelige franske navn for Cabernet Franc var "Bouchet", pigenavnet på Elisabeth Bouchet, bedstemoren til den nuværende ejer og ønolog, Hubert de Boüard de Laforest. Slottet har stadig gamle Merlot-stokke helt tilbage fra 1918 og endvidere 10 ha med Cabernet Franc-stokke, der er over 60 år gamle. Som forventet er Merlot-stokke plantet i jord med overvejende ler og kalksten, mens Cabernet Franc er plantet i grus, kalksten og sand.

Af de 39 ha er 27 ha klassificeret til 1. vinen Château Angélus 1. Grand Cru A, som giver ca. 120.000 flasker årligt, mens de resterende 12 ha dækker behovet til ca. 12.000 flasker af 2. vinen (Le) Carillon d'Angélus. 2. vinen så første gang dagens lys med årgang 1987. Det skal retmæssigt nævnes, at slottet nu også – af de yngste vinstokke – fremstiller en 3. vin, en arketypisk Saint Émilion Grand Cru, der ganske enkelt hedder No. 3  d'Angélus og indeholder et blend med op til 85-90 % Merlot.

Familien de Boüard de Laforest har været i Bordeaux i mere end imponerende 700 år og ankom til Saint Émilion i 1782. Her har otte generationer siden dyrket jorden for at opnå den enestående vin, som Château Angélus er i dag. Siden 2012 har slottet haft top-klassifikationen Premier Grand Cru Classé A (eller 1. Grand Cru A) og i 2018 overgik det til 100 % økologisk dyrkning.  
Domainet er i dag HVE certificeret (Exploitation de Haute Valeur Environnementale)


Hubert de Boüard de Laforest har siden overtagelsen i 1988 gjort den vel nok største forskel for huset. Hans nye metoder har bragt vinene op i toppen af den absolutte superliga på højre bred, og hans evner har gjort ham til en efterspurgt rådgivende ønolog hos flere af hans kolleger i hele Bordeaux-regionen.

Vinen lagres på 100 % nye, franske egefade i 18-24 måneder. I de første otte måneder af lagringen forbliver vinen på sin bærme (døde og overskydende gærceller), hvilket giver den mere ekstrakt, farve og rigdom. Vinen gennemgår yderligere mange processer, der gør den til den udødelige mørke og saftige ambrosia, den er kendt for at være. Château Angélus er bedst med en solid modenhed på mellem 12 og 35 år alt efter årgangen. Unge årgange skal dekanteres i to til tre timer eller mere inden servering. Ældre årgange skal kun dekanteres, hvis man ønsker at fjerne bundfaldet i flasken.

"A great wine is a terroir with the person to reveal it,to make the very best of it and pass it on"
Hubert de Boüard de Laforest

BELIGGENHED

bottom of page