
Louis Roederer


Champagnehuset Louis Roederer ligger i det berømte Champagneområde Reims. Huset producerer blandt andet den verdenskendte Champagne Cristal. Husets 240 hektar ligger i Marne-regionen, hvor alle markerne er klassificeret som Grand Cru og Premier Cru.
Louis Roederer er også repræsenteret i Bordeaux, hvor de i 2007 købte ejendommen Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande (2. Cru) i den sydlige del af Pauillac.
Huset er grundlagt i 1776 og begyndte den nuværende udgave af huset i 1833, da Louis Roederer overtog kontrollen fra sin onkel og omdøbte virksomheden efter sig selv. Roederer sigtede mod at erobre internationale markeder, især Rusland, hvor vinen blev foretrukket af den russiske kongefamilie.
Cristal, der nu er en af regionens absolut førende prestige cuvéer sammen med anerkendte navne som Dom Pérignon (Moët), Belle Époque (Perrier-Jouet), Comtes de Champagne (Taittinger) og Cuvée Sir Winston Churchill (Pol Roger) blev skabt til den berygtede paranoide Tsar Alexander II af Rusland. Han bad om, at flasken skulle være gennemsigtig og med flad bund for at forhindre skjulte sprængstoffer.
I 1845 erhvervede Louis Roederer adskillige Grand Cru-vinmarker i Champagne, hvilket var et særsyn for tiden, da de fleste huse købte druer fra avlere i stedet for at dyrke deres egne. For tiden dækker Roederers vinmarker cirka 240 hektar i Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs.
Cristal produceres både i sin kendte form og i en rosé, der er mere sjælden. Vintage Cristal kommer fra parceller med ca. 60 % Pinot Noir og 40 % Chardonnay. Dele af blendet kan få en lettere fadlagring.
Cristal rosé har lignende proportioner af Pinot Noir og Chardonnay, men her macereres Pinot Noir-druerne i en længere periode før presning for at give farve. Samtidig lagres ca. 20 % af vinen i store egetræsfade, hvilket også er med til at give den lette roséfarve, som næsten kan sammenlignes med farven på løgskaller.
Cristal Champagne frigives også under Vinothèque-mærket, der indebærer sen degorgering, forlænget bærmekontakt og yderligere flaskemodning i Louis Roederers kældre.
Udover Cristal inkluderer Louis Roederer-porteføljen non-vintage og vintage brut, samt rosé og blanc de blancs Champagner. Senest er der siden 2013 markedsført en Champagne Brut Nature i samarbejde med den franske designer Philippe Starck.
TILGÆNGELIGHED PÅ DRUER/BLEND

TILGÆNGELIGHED EFTER REGION

BELIGGENHED