CHATEAU DE LA MALTROYE
Château de la Maltroye ligger i Chassagne-Montrachet
(Bourgogne). Uptown Chassagne-Montrachet er en større overdrivelse, når man skal beskrive den lille bydel, som gemmer sig lidt bagved selve landsbyen, når man kommer ad den slagne vej. Læs mere


Château de la Maltroye
Region: Bourgogne, Chassagne-Montrachet
Ejer: Jean-Pierre Cournut


Château de la Maltroye ligger i Chassagne-Montrachet (Bourgogne).
Uptown Chassagne-Montrachet er en større overdrivelse, når man skal beskrive den lille bydel, som gemmer sig lidt bagved selve landsbyen, når man kommer ad den slagne vej. Heroppe bagved, ad de små, snævre og tætte middelalderveje, ligger porten til Château de la Maltroye diskret, i forhold til de større bygninger, der gemmer sig bagved. Hovedbygningen med de typiske glaserede teglsten er fra 1700-tallet og de store, dybe kældre fra 1400-tallet.
Jean-Pierre Cournut åbner og tager venligt imod. Han er tidligere luftfarts-ingeniør og anden generation af Cournut-familien på domainet, som hans far overtog i 1970.
Jean-Pierre er en stor samler af moderne kunst, hvilket kan ses over alt på ejendommen, ude som inde, nede som oppe. Han formår at lade kunstens inspiration krybe ind ad sprækker og revner i mure, såvel som i vinen.
Domainet er i dag et flagskib i området. Jean-Pierres moderne tilgang har frembragt nyskabelser, der med sylespids præcision rammer et raffineret udtryk for, hvad husets terroir kan frembringe. Hvidvinene er fyldt med fyrværkeri og krudt, ultrasprød mineralitet og bagvedliggende citrusnoter, der må betegnes som uforglemmelige.
Etiketterne afspejler klassiske vine i en ny fortolkning og det er præcis dét indtryk, der lagres i ens hoved, når man har smagt det første glas.
TILGÆNGELIGHED PÅ DRUER/BLANDING

TILGÆNGELIGHED EFTER REGION

BELIGGENHED